Råstoff er skabt ud fra en ideologi om at lave et høj-kvalitets produkt, hvor de gode råvarer definerer smagen. Så uanset hvilken smagsvariant du vælger, kan du gøre det i tryg forvisning om, at hvert eneste produkt har undergået en kritisk smags- og kvalitetskontrol, som sikrer at hver eneste variant lever op til vores løfte om et både råt og raffineret produkt.
Det allerførste shot der så dagens lys blev Råstoff Ren Lakrids (den er i dag omdøbt til Råstoff Raw Liquorice). En rigtig førstefødt, som var god tid undervejs, da alle råvarer skulle gennemgås minutiøst for at leve op til de høje krav, vi stillede til produktet.
Helt i tråd med strømninger i tendens og helse, blev det næste shot det uimodståelige og friske Råstoff Ginger Shot. Den elegante smag af ingefær og noter af lime skaber rammen om et skarpt shot, men denne variant blev lige så populær blandet til drinks, da den i sin syrlighed minder rigtig meget om gin, så prøv den blandet med tonic i en Raw Ginger Tonic.
I sommeren 2017 gjorde Råstoff Jordbær-Rabarber sin entre. Nu omdøbt til Råstoff Strawberry-Rhubarb. Endnu engang blev der kælet for detaljerne og først efter adskillige tilsmagninger fandt vi den præcise balance mellem jordbærrenes solmodne sødme og rabarberens friske og rå bitterhed. Dermed var en helt enestående smag skabt, som vi hurtigt erfarede var helt utroligt lækkert blandet med lemon sodavand.
Denne signaturdrink har vi døbt Astronaut; Den virker uskyldig, smuk og sød - men er samtidig både kraftfuld og forførende.
Råstoff Salty Caramel kom til verden som følge af en romance med Læsø Sydesalt. Den himmelske smag af blød butterscotch karamel med et aromatisk strejf af det enestående sydesalt fra Læsø, som fremhæver smagen af karamel.
I dette shot samler og understreger vi alt det, Råstoff står for: Historie, fantastiske råvarer og autenticitet. Igen blev et velsmagende shot skabt, som ligeledes egner sig til at lave lækre cocktails og drinks med. Signaturdrinken på Råstoff Salty Caramel er noget så enkelt som blandet med Cola og frisk lime. Raw Caramel Coke. Man behøver ikke komplicere tingene unødigt – især ikke når smagen ender så fantastisk ud som her!
Endnu et lakridsshot blev udviklet: Råstoff Pure Liquorice. Som kontrast til det mere rå shot Råstoff Raw Liquorice, blev Råstoff Pure Liquorice den søde, fyldige og intense lakridssmag. Disse to lakridsshots beviser tydeligt at lakrids ikke bare er lakrids … langt fra! Og begge er gourmet lakridsshots i luksusklassen.
I slutningen af 2018 bevægede Råstoff sig for første gang udenfor Danmarks grænser, da svenskerne adopterede Råstoff Salty Caramel til Systembolaget.
Dette blev året, hvor Råstoff også fik grønne rødder. Råstoff Pure Liquorice bliver hermed produceret i en økologisk udgave, hvor det er lykkedes os at bibeholde den karakteristiske søde lakridssmag.
Yderligere en ny lakridsvariant er kommet på banen: Råstoff Pomegranate produceres udelukkende økologisk, og hermed påbegynder vi et helt nyt grønt kapitel i Råstoffs historie.
Råstoff Raw Liquorice - Black Edition er en viderudvikling af Råstoff Raw Liquorice. En lidt kraftigere smag af salmiak og en endnu rigere og mere fyldig smag af lakrids. Smagen er på en gang intens og rå, med en vidunderlig lang eftersmag af ægte ren lakrids.